IT-Infrastruktur
En velfungerende IT-infrastruktur er afgørende for stabil drift, sikkerhed og vækst.
Vi hjælper virksomheder med at designe, implementere og drifte netværk, WiFi og switches samt serverløsninger – både i cloud og on-premise.
Med sikre og gennemprøvede backup-løsninger beskytter vi virksomhedens data og minimerer risikoen for nedetid og datatab.


Netværk - Stabile netværksløsninger til forretning og oplevelser
Et stabilt og velfungerende netværk er fundamentet for, at en forretning kan driftes, udvikles og skaleres. Derfor leverer vi netværksløsninger baseret på Ruckus netværksudstyr, hvor driftssikkerhed, performance og kvalitet altid er i centrum – så vores kunder kan fokusere på deres kerneforretning uden at bekymre sig om, om netværket virker.
Med RUCKUS One, en AI-drevet platform til netværksovervågning, network assurance og business intelligence, får I fuld indsigt i netværkets performance, brugsmønstre og kapacitet. Det betyder hurtigere fejlfinding, proaktiv drift og et netværk, der automatisk tilpasser sig belastning og behov.
Vi har mange års erfaring med komplekse og avancerede netværksløsninger til festivaler, events, koncerter og gymnasier, hvor der stilles ekstremt høje krav til oppetid og kapacitet. Samtidig leverer vi stabile og sikre netværk til kontormiljøer i både små og store virksomheder.
Uanset om der er tale om midlertidige løsninger med tusindvis af samtidige brugere eller permanente netværk til daglig drift, designer og implementerer vi fremtidssikrede løsninger, der bare virker – i dag og i morgen.




Mathias har mange års erfaring med opbygning og drift af robuste og skalerbare netværksløsninger til både store og komplekse miljøer.
Han har arbejdet med alt fra komplekse netværksmiljøer til større infrastrukturløsninger for lagerfaciliteter, events, festivaler og midlertidige installationer.
Derudover har Mathias solid erfaring med avancerede netværksløsninger til gymnasier og skoler – både permanente installationer og fleksible pop-up-løsninger, hvor driftssikkerhed, performance og brugervenlighed er afgørende.


Server - løsninger, der bare virker
En stabil og veldesignet serverinfrastruktur er afgørende for, at forretningen kan fungere, udvikles og vokse. Når servere og systemer kører stabilt, skal brugerne ikke tænke over teknikken – den skal bare virke i baggrunden.
Vi leverer og drifter servere, der matcher jeres behov – uanset om løsningen ligger i cloud, on-prem eller som en hybridløsning. Vores serverløsninger er designet med fokus på høj ydeevne, fleksibilitet og sikkerhed, så I får hurtig adgang til data og systemer uden at gå på kompromis med stabilitet eller beskyttelse.
På vores servere kan vi etablere centrale fil-drev samt printløsninger med PaperCut, som giver effektiv styring af brugere, print og omkostninger – uanset hvor servermiljøet er placeret.
Vi rådgiver jer fra valg af platform til drift, backup og overvågning, så I får en skalerbar, sikker og fremtidssikret serverløsning.
Backup – jeres sikkerhedsnet, når uheldet er ude
Data er en af virksomhedens vigtigste aktiver – og uden en effektiv backup kan et nedbrud, et hackerangreb eller en menneskelig fejl få alvorlige konsekvenser. Vi tilbyder professionelle backupløsninger til både servere og Microsoft 365, herunder Outlook, OneDrive og SharePoint, så jeres forretning hurtigt kan komme videre, hvis uheldet er ude.
Med Keepit som backupplatform sikrer vi automatiske, stabile og sikre backups – både remote og on-prem. Alle backupdata opbevares i europæiske datacentre, så løsningen lever op til GDPR-krav om datasikkerhed og dataplacering. Vi står for overvågning, test og gendannelse, så I altid har vished for, at jeres data kan genskabes – hurtigt og sikker.
Firewall – aktiv beskyttelse af jeres netværk
En firewall er en afgørende del af virksomhedens IT-sikkerhed og fungerer som første forsvarslinje mod cybertrusler, uautoriseret adgang og datalæk. Vi leverer professionelle firewall-løsninger baseret på PFsense, som giver høj sikkerhed, stabil drift og fuld kontrol over netværkstrafikken.
Løsningen kan tilpasses præcist til jeres behov og skaleres i takt med forretningen – uanset om det er til kontormiljøer, datacentre eller cloudforbindelser.
Vi står for design, opsætning, overvågning og løbende vedligeholdelse, så I får en sikker, fleksibel og driftssikker firewall, der beskytter jeres forretning – uden at gå på kompromis med performance.
Skriv til os:
Ring til os på:
Besøg os:
Engmarken 3
8220 Brabrand
CVR: 43505068
Kontakt os
Politikker & certificeringer
Cookiepolitik
Privatlivspolitik
Handelsbetingelser
Certificeringer
Åbningstider
Mandag - Torsdag
08.00 - 16.00
Fredag
08.00 - 15.00
